Når det kommer til trådløs kommunikation, spiller antennen en afgørende rolle i at sende og modtage signaler. Der findes forskellige typer antenner baseret på deres retningskarakteristika, herunder retningsbestemte og rundstrålende antenner.
Omnidirektionel antenneer designet til at sende signaler i alle retninger. I modsætning til retningsbestemte antenner såsom Yagi eller patch-antenner, har rundstrålende antenner ikke en bestemt pegevinkel. De bruges typisk i situationer, hvor kilden til signalet eller modtageren konstant bevæger sig og har brug for kontinuerlig dækning fra alle retninger.
Lad os tage et eksempel på en trådløs router i et hjemmemiljø. En retningsbestemt antenne kan være perfekt til at øge signalstyrken i en enkelt retning, men den kan forårsage områder med dårlig dækning i andre retninger. En rundstrålende antenne kan derimod dække hele boligen jævnt og give et stabilt signal hele vejen igennem. Dette er især nyttigt i situationer, hvor der er flere etager eller vægge, der blokerer signalet.
Et andet eksempel på, hvor omnidirektionelle antenner bruges, er i mobilkommunikation. Mobiltelefontårne bruger omnidirektionelle antenner til at sende signaler til mobile enheder, som bevæger sig rundt i forskellige retninger og med forskellige hastigheder. Tilsvarende bruger offentlige transportkøretøjer såsom busser og tog omnidirektionelle antenner til at levere kontinuerlig trådløs dækning til passagerer.
Omnidirektionelle antenner har også en fordel, når det kommer til installation. Da de ikke kræver en bestemt pegevinkel, kan de monteres på et højere sted og give dækning til et større område uden behov for præcis pegning. Dette gør dem ideelle til områder, hvor terrænet er ujævnt, eller hvor installation i en bestemt vinkel er vanskelig.
Omnidirektionelle antennerer ideelle, når der kræves kontinuerlig dækning i alle retninger. De bruges almindeligvis i applikationer såsom Wi-Fi i hjemmet, mobilkommunikation og offentlig transport. De er nemmere at installere og giver ensartet dækning i hele området. Deres ulempe er dog, at de har en lavere forstærkning sammenlignet med retningsbestemte antenner, hvilket betyder, at de har en lavere rækkevidde og kan være tilbøjelige til at forstyrre i stærkt belastede områder.